Mål, visioner og værdier

Mål, visioner og værdier


På denne side kan du læse institutionens mål, visioner og værdier samt se vores pædagogiske værdisæt og vores pædagogiske årshjul.


Vi arbejder desuden ud fra Københavns kommunes pejlemærker for fritidsinstitutioner, som du kan hente her, og i 2018 gennemførte vi den obligatoriske børnemiljøvurdering. Resultatet kan ses her. Obs! Der er 45 sider.


Vi arbejder på en privatlivspolitik og passer selvfølgelig godt på persondata, som er i vores besiddelse.


Formål
Formål for fritidshjem

§ 45. Børn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem skal respektere og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter.

Stk. 2. Fritidshjem skal være særlig opmærksom på at involvere og aktivere børn, der har brug for en særlig indsats.

Stk. 3. Fritidshjem skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, sundhed og kendskab til naturen.

Stk. 4. Fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Fritidshjem skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Fritidshjem skal fremme kendskab til og samspil med andre typer af fritidstilbud, herunder idrætsforeninger og kulturtilbud.

Stk. 6. Fritidshjem skal i samarbejde med skolen og forældre medvirke til at skabe en sammenhængende overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet. Fritidshjem skal give børn mulighed for lektielæsning.


De 6 læreplanstemaer (1. maj-forløb)
I medfør af § 8, stk. 9, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni 2016, som ændret ved lov nr. 554 af 29. maj 2018, fastsættes: Børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud § 1. Den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, udgør rammen for dagtilbuddets arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag. Det fælles pædagogiske grundlag består blandt andet af elementer som barnesyn, dannelse, leg, en bred læringsforståelse, børnefællesskaber m.v., jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 2, og skal kendetegne det pædagogiske læringsmiljø, barnet møder dagen igennem i dagtilbuddet.

Stk. 3. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges inden for og på tværs af seks pædagogiske læreplanstemaer, jf. §§ 3, 5, 7, 9, 11 og 13, hvor hvert tema er nærmere beskrevet i et bilag. De seks læreplanstemaer indeholder en række overordnede elementer, jf. bilag, som børn i dagtilbud skal møde i det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet. Det besluttes lokalt, hvordan de overordnede elementer konkret omsættes organisatorisk og pædagogisk i det pædagogiske læringsmiljø i hverdagen.

Stk. 4. Det pædagogiske læringsmiljø skal ligeledes tilrettelægges inden for to pædagogiske mål for hvert læreplanstema, hvor de pædagogiske mål beskriver sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes læring, jf. §§ 3, 5, 7, 9, 11 og 13.

Stk. 5. Det pædagogiske læringsmiljø skal inddrage hensynet til børnenes alder, forskellige forudsætninger og børnegruppens sammensætning.

Børnemiljøvurdering - formål
§ 46. Der skal i alle fritidshjem udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af fritidshjemmets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan.

Stk. 2. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed.

Stk. 3. Fritidshjemmets leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen.


§ 47. Lederen af fritidshjemmet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre børnemiljøvurderingen.

Stk. 2. Lederen af fritidshjemmet er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres minimum hvert tredje år, og når der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet.

Stk. 3. Fritidshjem kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elever og studerendes undervisningsmiljø.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0- 18
Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag
Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse.

Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle
Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central.

Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog
Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog.

Forældresamarbejde - forældrepartnerskab
Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab.

Sammenhæng – også i overgange
Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge g deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang.

Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold.

Hvordan arbejder Husum Fritidsinstitution med Børnemiljøvurdering
Husum Fritidsinstitution laver hvert andet år en trivselsundersøgelse, som skal hjælpe med at afdække, hvordan børnemiljøet er i institutionen.

Alle institutionens børn får uddelt et spørgeskema, hvor der bliver spurgt ind til de tre temaer, det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø.

Derefter vil en arbejdsgruppe samle alle besvarelser og udarbejde en tydelig oversigt over disse besvarelser. Denne oversigt vil blive vist på et fælles personalemøde, hvor vi sammen vil finde frem til tre indsatsområder, for hvert tema som der laves en handleplan og eventuelle tiltag på, hvordan vi konkret vil arbejde med i næste periode.


Hvordan arbejder Husum Fritidsinstitution med pejlemærker og formål
I det følgende afsnit vil vi beskrive, hvordan vi i Husum Fritidsinstitution arbejder pædagogisk med udgangspunkt i de seks pejlemærker, som er udstedt af Københavns kommune.

Vi er et fritidshjem, som er delt i tre separate afdelinger med forskellige kulturer. Dog med samme udgangspunkt i den pædagogiske praksis. I de følgende afsnit vil vi beskrive, hvordan vi arbejder med de fælles overordnede rammer, samt hvordan det i dagligdagen giver sig til udtryk i de forskellige afdelinger.

Sociale relationer – Positiv voksen kontakt hver dag
Mål: Fritidsinstitutionens børn har mulighed for at indgå i tæt relation til en professionel voksen. Fritidsinstitutionens børn møder professionelle voksne, der skaber et lydhørt, udfordrende og medlevende dannelsesmiljø.

I forhold til pejlemærket ”Sociale relationer” arbejder personalet i Husum Fritidsinstitution ud fra værdierne:

At være anerkendende voksne
- Vi arbejder med en anerkendende tilgang til børnene, for at sikre at alle børn mødes, der hvor de er, så de forventninger og krav, der stilles, matcher barnets formåen.

Vi arbejder med den indgangsvinkel, at vi ser det ”lækre” i alle børn, men sætter ind der, hvor der kræves udvikling (Zone for nærmeste udvikling).

Vi fokuserer på at fortælle børnene alt det, de er gode til, og støtte dem i at øve sig på det ”nye” og svære.

Vi forsøger at fremme en kultur, hvor vi har det sjovt og udvikler os sammen samtidig med et fokus på den gode tone. Det er altid det pædagogiske personales ansvar at skabe relationen til det enkelte barn.

At være imødekommende og omsorgsfulde voksne – Alle børn skal ses og høres, og det er vores opgave at sørge for, at alle børn får en god start på deres fritidshjemsdag. Derfor står vi klar i døren til at tage imod børnene med smil og ”Hej”.

Vi skal hjælpe de børn, som har brug for det i løbet af dagen, og vi vil gerne have, at alle børn føler, at de voksne tager dem alvorligt. Vi taler med børnene om, hvordan de trives hjemme, i skolen og på fritidshjemmet og viser interesse for dem og deres liv. Vi giver omsorg, trøster og krammer alle institutionens børn og er på den måde med til at lære dem at give omsorg for andre.

Derudover taler vi om, hvordan man kan hjælpe og trøste andre når de bliver kede af det. Vi vil gerne lære børnene, at vi alle har et ansvar for den gode trivsel.

At være inkluderende og igangsættende voksne – En af vores vigtigste opgaver er at sørge for at alle børn, føler sig som en del af de fællesskaber, som der er i institutionen. Når de voksne sætter aktiviteter/lege i gang, sørger vi for at få de børn, som står uden for leg, med ind i aktiviteten. Vi igangsætter lege, som tager højde for at få inddraget de børn, som er uden for legen.

Vi vægter det højt at have voksenstyrede aktiviteter. Det giver de børn, som har svært ved at indgå i lege på egen hånd, en nemmere indgang til deltagelse.

Vi italesætter forskellighed som en ressource og har fokus på at børnene for forståelse for andre.

At være deltagende og nærværende voksne - De voksne er aktivt deltagende i aktiviteter og er nærværende i det pågældende værksted, stue eller legeplads. Vi vil gerne vise og videregive de voksnes interesse og passion for at være kreative og fysisk aktive. Dette gør vi ved at være deltagende i værksteder, som vi brænder for, som bagedyst, teater, fodbold, rollespil og meget andet.

Vi er systematiske og professionelle voksne - Vi benytter os af modellen tidlig opsporing på vores månedlige personalemøder. Vi gennemgår børn fra én årgang hver måned og kommenterer på trivsel/mistrivsel. Alle medarbejdere er med til at tage temperaturen på børnenes trivsel og barn/voksen-relationer. Ud fra disse møder beslutter vi, hvilke børn/børnegrupper der skal være øget fokus på.

Vi udarbejder handleplaner eller SMTTE-modeller, hvis dette er krævet af en bekymring for et barn. Dette bruges som redskab til at klarlægge børnenes trivsel vi benytter observationer og eventuelt nedskrevne iagttagelser.


Inklusion og fællesskab – Børne- og ungefællesskaber til alle

Mål
: Fritidsinstitutionens børn lærer og får støtte til at indgå i fællesskaber med afsæt i deres faglige og sociale ressourcer.

Fritidsinstitutionens børn har mulighed for at udfolde sig – i samarbejde med andre – om at løse opgaver og realisere drømme.

I forhold til pejlemærket ”Inklusion og fællesskab – Børne- og ungefællesskaber til alle”, arbejder personalet i Husum Fritidsinstitution, ud fra værdierne:

Det fælles tredje/fælles interesser - Når vi taler om det fælles tredje, handler det om, at vi mødes om det, der optager os.

Fælles interesser er vigtige og kan være med til at bygge broer mellem forskellighed. Det kan skabe nye fællesskaber og nye relationer.

Vi forsøger at udarbejde værksteder, som tager udgangspunkt i børnenes interesser. Vi vil gerne skabe aktiviteter, som interesserer børn på tværs af alder og køn. Vi vil gerne give børnene muligheden for at opdage, at der kan være andre børn, som har samme interesser, og som kunne være en mulig god ven. En aktivitet, som skal kunne rumme børn på tværs af alder, kræver, at der tages højde for børnenes forskellige udvikling, så der skabes mulighed for deltagelse.

Fællesskaber er personalets ansvar - Det er personalets opgave at skabe fællesskaber, som rummer alle børn, samt at opfordre og motivere alle børn til deltagelse. Personalet har hver dag øget fokus på at inddrage alle børn, der går for sig selv, hvis de har lyst til at være med. Vi støtter alle børn i at danne nye relationer eller udvikle og vedligeholde deres eksisterende.

Forpligtende og uforpligtende fællesskaber - Vi arbejder fokuseret på, at børnene arbejder sammen om opgaver i vores værksteder, hvor børnene øver sig i at blive dygtige til noget sammen. Denne længerevarende proces kan, hvis børnene har lyst, udmunde i en optræden eller fremvisning foran forældre og venner.

Vi synes, det er vigtigt at lære børn at tage ansvar for fællesskabet. Derfor har vi voksenstyrede aktiviteter, hvor det kræves af børnene, at de møder op. Det er som udgangspunkt børnene selv, der vælger, at de vil deltage i aktiviteten, som vi præsenterer dem for af flere omgange. Derefter skal de vælge, om de forsat vil være en del af aktiviteten, og vi taler om ansvaret over for de andre børn. Dette kunne eksempelvis være en gruppe børn, som skal spille i et band og optræde med en sang, eller fodboldholdet som skal spille en turnering.

Vi har også en masse uforpligtende fællesskaber, som både er voksenstyrede og børneskabte. I de uforpligtende fællesskaber ligger fokus på, at det altid er åbent for alle, og at det skal være muligt at træde ud af fællesskabet igen. Når børnene opdager en interesse og gerne vil forsøge sig i noget nyt, skal det være muligt at kunne gå til og fra. Uforpligtende fællesskaber skal være inviterende, forstående og acceptere, at vi kan gå fra og til.

Plads til fællesskabet – De fysiske rammer har også en betydning for dannelsen af fællesskaber. Vi forsøger at skabe et fritidshjem, hvor der er alle muligheder for, at vores børn kan være i rum efter deres humør og lyst.

Det er vigtigt for børns trivsel, at der er rum, hvor man er stille, rum hvor man kan være vilde og generelt bare er et sted for alle. Disse rum skal også være med til at give plads til fællesskaber.

Der skal være rum hvor børnene kan være i legefællesskaber, og hvor det er dem, som sætter dagsordenen. Her øver de sig på selv at navigere i fællesskabet og øver sig særligt på deres sociale kompetencer.

Der skal være rum hvor børnene kan være i kreative fællesskaber, hvor de inspireres af hinanden og lærer af hinanden.

Der skal være rum hvor børnene kan være i fysiske fællesskaber. Der hvor man kan udfolde sig kropsligt og være lidt larmende og vild.

Vi bruger de lokaler, vi selv har, og de omkringliggende faciliteter, så som kunstgræsbanen og skolens gymnastiksale.

Forståelse for forskellighed – I forhold til inklusion og fællesskab arbejder vi ud fra værdierne om, at der skal være plads til alle børn og voksne, og at forskellighed er en ressource.

Vi bestræber os på at give vores børn en god forståelse for andre børn og deres udfordringer. Vores mål er at have en børnekultur, hvor vi ikke griner af hinanden, men med hinanden. At vi kan acceptere, at andre har svært ved noget, som man selv mestrer og at acceptere de ting, man selv har svært ved. Alt det vi ikke kan – kan vi bare ikke endnu. Vi øver os, og vi hjælper hinanden til at blive gode til det, vi ikke kan endnu.

Proces er vigtigere end produkt – Det giver børnene en god selvværdsfølelse, når de lykkes med noget og får lov til at vise, hvad de dur til. Vi vil gerne skabe en platform for alle de børn, som gerne vil udfolde sig. Disse platforme skal gøre det muligt for børnene at få lov til at udfolde sig og optræde med noget.

Vi arbejder med værksteder og aktiviteter, hvor det handler om at gøre noget sammen, og hvor vi øver os sammen. Det at øve sig med andre og at være fælles om at opnå noget styrker fællesskabet og relationerne hos børnene. Derfor har vi et øget fokus på, at det er vejen, vi går, imens vi øver os, der udvikler os og lærer os noget om os selv.

Vi ser processen som det vigtigste, når vi skal være sammen om at løse en opgave, og forsøger at holde fokus på dette frem for produktet. Vi anerkender dog børnenes behov for at få lov til at vise deres produkter og vil også lære dem, at det er vigtigt at afslutte det, man starter.

Det er okay at vælge fra - Vi arbejder ud fra det værdisæt, at det er okay at sige nej til, at andre må være med i en leg. Der kan være gode grunde til, at nogle børn vælger at sige nej til andre.

Det er vores opgave at sørge for, at alle børn skal have god fritid, når de er på fritidshjem. De skal trives og udvikles – og dette, mener vi, ikke sker gennem tvang. Vi har til opgave at hjælpe det/de børn, som bliver afvist, til at finde et godt alternativ. Vi skal forsøge at skabe refleksion hos de børn, som er blevet afvist, så de reflekterer over eventuelle handlinger, der har gjort, at de er blevet afvist.

Vi vægter det også højt, at børnene selv lærer at forklare, hvorfor de siger nej på en ordentlig måde, så det bliver til en dialog mellem børnene, med mulighed for at komme med alligevel.


Vores opgave er at opfordre og udfordre børnene til at indgå i legerelation med alle andre, men stadig med udgangspunktet i, at det er okay at sige nej.

Vi arbejder fokuseret på, at alle børn er en del af et eller flere fællesskaber, når de er på deres fritidshjem. Sådan kan vi være med til at sikre adgang til lege og venskaber.

Sprogindsats – Muligheder gennem sprog

Mål
: Fritidsinstitutionens børn tilegner sig de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne indgå i differencierede sammenhænge i samfundet. Fritidsinstitutionen styrker børns sproglige kompetencer, så de lærer at tage medbestemmelse og medansvar for eget og andres liv.

I forhold til pejlemærket ”Sprogindsats – muligheder gennem sprog” arbejder personalet i Husum Fritidsinstitution ud fra værdierne:


Øvelse gør mester – Det er vigtigt at have fokus på, at børnene agerer efter kunnen. Alt skal læres og særligt kan det være svært at navigere i det sproglige, da der er så mange nuancer.

Vi opfordrer til aktiviteter, som udfordrer sproget, og vi udfordrer børnene sprogligt i den dialog, vi har med dem. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, som vi forsøger at styrke sprogligt ud fra deres niveau.

Udvikling af sproget igennem leg - Vi har værksteder, som i høj grad har fokus på arbejdet med barnets sproglige udvikling, eksempelvis Drama, Sangskrivning, Rollespil, Højtlæsning. Derudover quizzer, spiller, læser og leger vi med sproget – sammen med børnene.

Vi forsøger at skabe rum, hvor det sproglige kommer som en naturlig del af aktiviteten, sådan at det bliver nemmere at være med – og øve sig. Vi møder børnene, der hvor de er, med de kompetencer de har.

Personalet som rollemodel – Vi skal som voksne fremstå som gode eksempler, når vi kommunikerer med børnene. Det er vores opgave at vise børnene, at man sagtens kan være rolig og tale pænt til hinanden, selvom man er uenige eller vrede. Derfor skal vi forsøge at løse alle konflikter, som rolige, anerkendende og imødekommende voksne.

Vi forsøger ikke at skælde ud, men at indgå i dialog med børn. Vi skal tale anerkendende med dem om, hvad de gør, som er uhensigtsmæssigt, og være med til at give redskaber. Det er vigtigt, at vi anerkender deres frustrationer og vrede ved at udvise forståelse for deres position.

Når børnene kommer i konflikt, er det personalets opgave, hver gang det er muligt, at skabe dialog mellem børnene. Det er vores opgave at lade børnene være med til at finde løsninger på problemer og hjælpe dem til at lære, hvordan man kan tale sig ud af konflikter.

De redskaber vi forsøger at give børnene er blandt andet:
- Perspektivering (se det fra andres syn)
- Kompromisser (Finde en løsning, hvor man flytter sig fra noget, man holder på)
- Pyt-knappen (Gå sin vej, give slip på sin ret for at undgå at optrappe)
- Tale pænt – selvom vi er uenige
- 10 Børneværdisætninger (se afsnittet ”børneværdisætninger”)

Derudover har de voksne en vigtig rolle i forhold til at lære at bruge sproget hensigtsmæssigt. Vi synes, det er vigtigt at alle taler pænt til hinanden og med respekt for hinanden. Vi vil gerne lære børnene at kunne bruge det talte sprog på en nuanceret måde.

Der er forskellige scenarier, hvor man bruger sproget anderledes. Der er forskel på måden du taler til din bedste ven og en person du aldrig har mødt. Det er vigtigt, at børnene lærer at kunne skelne og bruge sproget ordentligt. Samtidig er det vigtigt at kunne se, når man har overtrådt en grænse og kan sige undskyld.

Demokratiske børn - Et af vores mål som institution er at være med til at udvikle børn til at blive demokratiske borgere, og vores børnemøder er et led i denne udvikling. På møderne er medinddragelse og medindflydelse et af fokuspunkterne, da vi skal sikre, at børnene inddrages i det æstetiske, psykiske og fysiske miljø i institutionen. Møderne skal være med til at give børnene en forståelse af den kultur, vi gerne vil have på vores afdelinger. Emner om trivsel, gode kammerater, at tale pænt og meget andet bliver italesat på vores børnemøder. Vi vil gerne have, at disse processer lærer børnene, at vi får muligheder, når vi deltager i demokratiske processer.

Samarbejde med skolen - Vi har et tæt samarbejde med skolen, hvor vi blandt andet deltager i netværksmøder. Hvis det bliver aftalt på disse møder, at fritidshjemmet skal handle på barnets sproglige udvikling, så følger vi disse handleplaner.

Forældresamarbejde – partnerskabstanken

Mål: Fritidsinstitution samarbejder med forældrene om børns trivsel, læring og dannelse. Fritidsinstitutionen arbejder differentieret og ressourcebaseret med inddragelse af forældrene i institutionens hverdag.

I forhold til pejlemærket ”Forældresamarbejde – Partnerskabstanken” arbejder personalet i Husum Fritidsinstitution ud fra værdierne:

At være imødekommende og inviterende – Vi smiler og hilser på alle, der kommer i vores institution. Vi giver os tid til at tale med de forældre, som har behov for det og giver tilbud om at afholde møde, hvis det er nødvendigt.

Vi vil gerne være med til at skabe en kultur, hvor forældre er velkomne, og at de meget gerne må bruge tid i institutionen.

Vi forsøger at fortælle forældrene om deres barns dag på fritidshjemmet og vil gerne give os tid til uformelle snakke med forældrene.

At være informerende og tage ansvar – Vi har til opgave at give forældre alle vigtige og nødvendige informationer. De fleste informationer kommer som så meget andet digitalt. Vi udsender løbende nyhedsbreve, som indeholder informationer fra afdelingen og fra kontoret. Derudover udsender vi breve om arrangementer og aktiviteter, som sker på de enkelte afdelinger.

Vi tager ansvaret for at børnene har det godt og er trygge, når de er på deres fritidshjem. Derfor skal vi ringe og sikre os, at de aftaler, som børnene kan være i tvivl om, er korrekte.

Vi ringer, hvis et barn har det skidt, da vi mener, at det er forældrenes opgave at vurdere, om de vil hente deres børn. Vi giver besked, hvis der har været en episode, som vi vurderer har været voldsom og nødvendig for forældrene at vide noget om.

At vi er tydelige og professionelle – Som pædagogisk personale er det vigtigt at vi altid tager udgangspunkt i barnets perspektiv. Vi tager ansvaret for, at der følges op på alle børns trivsel, og at der bliver afholdt møder, som vi mener er nødvendige for barnets videre trivsel.

Vi inddrager forældrene i den pædagogiske indsats omkring deres børn, hvis der er behov for dette. Vi skal være tydelige i den pædagogiske indsats over for forældrene (den svære samtale).

Partnerskabstanken – Forældrene er en ressource, som vi kan bruge. Forældre har en vigtig rolle i samspillet med personalet, i udviklingen af fritidstilbuddet, og vi mener derfor, at det er vigtigt, at forældre, som har børn i institutionen, involverer sig.

Vi forventer, at forældre, der oplever, at deres børn har det svært, kommer til os og informerer os, så vi sammen kan handle.

Vi forventer, at forældre læser og holder sig informeret om det, som sker i institutionen, således at deres børn får mulighed for deltagelse i diverse aktiviteter. Derfor er det vigtigt, at forældre får oplyst korrekt kontaktinformation og reagerer, hvis de ikke får nogle informationer fra institutionen.

Vi ser gerne, at forældrene har ejerskab i deres børns fritidshjem og byder dem inden for til deltagelse i diverse arrangementer. Det er meget velkomment, når forældre gerne vil hjælpe i en kaffebod til sommerfesten eller giver en hånd på arbejdslørdagen.

Forældrene er inviteret med til visse arrangementer i årets løb. Vores fokus på disse arrangementer er at få forældrene inden for dørene, så de kan opleve det gode børnemiljø i institutionen. Det drejer sig om blandt andet om sommerfest, julehyggedag og arbejdslørdag.

Forældresamarbejde i skolen – Der er skolepædagoger i alle klasser fra 1.-3. klasse på Husum skole. Disse skolepædagoger vil deltage i den daglige undervisning og har derfor indsigt i barnets hele dag. Skolepædagogerne deltager i skolehjemsamtaler, netværksmøder og andre relevante møder.

Da vi ikke har skolepædagoger i 0. klasse, afholder alle afdelinger trivselssamtaler for børn, der går i 0. klasse. Disse samtaler ligger i efteråret og er et tilbud for alle forældre om at komme og tale med personalet fra afdelingen om deres barn.

Sammenhæng – også i overgange

Mål: Fritidsinstitutionen samarbejder med skolen og andre samarbejdspartnere for at sikre trivsel og helhed i barnets udvikling, dannelse og læring. Fritidsinstitutionens børn skal opleve overgange som sammenhængende.

I forhold til pejlemærket ”Sammenhæng – også i overgange” arbejder personalet i Husum Fritidsinstitution ud fra værdierne:

En tryg overgang fra børnehave til fritidshjem - Vi samarbejder med de omkringliggende børnehaver, blandt andet ved at børnehaverne låner lokaler og legeplads af os. Vi vil gerne være med til at give de kommende skolebørn, et indblik i, hvordan et fritidshjem kan se ud. Således skulle det gerne blive mindre ”farligt” for børnene.

Vi modtager vidensoverdragelser fra børnehaverne inden skolestart, så vi får indblik i det enkelte barn. Vi deltager i møder, omkring børnenes overgang fra børnehave til skole/fritidshjem.

Vi afholder informationsmøde for ”nye” børn og forældre i april og inviterer også inden for til åbent hus, på den afdeling barnet skal gå på, så både forældre og børn kan se, hvor de skal gå og møde de voksne.

En god overgang fra skole til fritidshjem - I fritidshjemmene arbejder vi målrettet på at skabe sammenhæng i barnets hverdag. Vi sørger for at være synlige og trygge voksne i de overgange, børnene har.

Vi har skolepædagoger i klasserne på Husum Skole fra 1. – 3. klasse. Disse pædagoger er med til at skabe tryghed og mening i overgangene for børnene. Skolepædagogerne følger klassen fra 1. – 3. klasse og er med i en periode af 0. klasse. Det vil sige at alle børn har en voksen som følger dem dagligt i flere år som led i at skabe tryghed og én gennemgående relation.

Skolepædagogerne deltager i legepatrulje i børnenes lange frikvarter, således er der altid er kendte voksne, som børnene kan gå til. Skolepædagogernes opgave er at skabe et tilbud i frikvarterene, så børn undgår at gå rundt for sig selv og derved får en nemmere overgang fra timer til fritid.

Vi sørger for at hente 0. klasses børnene indtil efterårsferien. I denne periode bliver børnene hentet på skolen af personalet fra fritidshjemmet for at give dem en tryg overgang fra skole til frit. Vi arbejder med børnene om, hvordan man går fra skole til fritidshjem uden at komme på afveje eller komme i konflikt. Vi mener, det er vigtigt, at vi tidligt lærer børnene at kunne være selvstændige og lærer dem selv at kunne tage ansvar for sig selv og andre.

Vi arbejder fokuseret på at udvikle og udfordre børnene så de bliver bedre rustet til at tackle overgange. Vi arbejder med ”frihed under ansvar” og forsøger gennem hele barnets institutionstid at give dem flere muligheder for at udvikle deres ansvarsfølelse og selvstændighed.

En vigtig opgave for institutionens personale er at hjælpe de børn, som kommer på fritidshjemmet og er triste, vrede eller på anden måde virker i mistrivsel. Vi skal følge op på, hvad der er galt og forsøge at hjælpe barnet i gang, således at de kan få en god dag.

En tryg overgang fra fritidshjem til klub – Vi har besøgsdage i klub VIKA, som er nærmeste klub for 4. klasser. På disse besøgsdage vil børnene blive fulgt af en voksen fra fritidshjemmet, som bliver i klubben sammen med børnene. Børnene vil blive introduceret for alle de muligheder, de får ved klubstart af klubbens personale.

Vi skal på samme måde som børnehaverne vidensoverdrage omkring institutionens børn. Det sker, ved at personalet udfylder vidensoverdragelsesskemaer og afholder møde med klubben, hvor der vil blive mundtligt leveret.

Der er introduktionsmøde for forældre i klubben, hvor det er muligt at finde ud af, hvad klubben tilbyder.

Refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
Fritidsinstitutionen anvender metoder / systematikker i planlægningen af alle pædagogiske tiltag. Fritidsinstitutionen gennemfører løbende evalueringer af de metoder og systematikker institutionen arbejder med.

I forhold til pejlemærket ”Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis” arbejder personalet i Husum Fritidsinstitution med metoderne:


- SMTTE – modellen
Metoden bruges til at lave handleplaner for det enkelte barn, børnegrupper, pædagogiske aktiviteter m.m.


- Tidlig opsporing og indsats
For at sikre at alle børn bliver set, hørt og hjulpet i deres udvikling, bruger vi denne metode. Hele personalegruppen på den enkelte afdeling tager alle klasser op i årets løb med udgangspunkt i denne metode.


- Aktionslæring
Vi arbejder med aktionslæring som metode. Vi har i 2017/18 været med i et udviklingsprojekt omkring aktionslæring, hvor vi reflekterer over pædagogens rolle. Denne metode skal vi benytte i fremtiden for hele tiden at være reflekterende og i udvikling. Aktionslæring skal bruges som redskab til at skabe refleksion og udvikling af egen praksis.

- Iagttagelser og observationer
Vi bruger iagttagelser og observationer i dialogen omkring det enkelte barn. Det kan vurderes at være nødvendigt, at der i en periode bliver lavet systematiske observationer af et enkelt barn, som skal være grundlag for en handleplan.

Børneværdisætninger
Husum Fritidsinstitution har valgt 10 værdisætninger, som skal være med til at danne det gode børnemiljø. Disse værdier, sætter vi fokus på ved diverse børnemøder, samlinger, aktiviteter og samtaler med børnene, således at det bliver en integreret del af vores kultur i alle afdelinger.

I Husum Fritidsinstitution:
- Passer vi på hinanden, og vi hjælper andre
- Vil vi gerne have nye venner
- Siger vi undskyld til hinanden, hvis det er nødvendigt
- Er der plads til alle, og man har lov til at være anderledes
- Taler vi pænt til hinanden
- Tager vi godt imod nye børn og voksne, så de føler sig godt taget imod
- Driller vi kun for sjov
- Lytter vi til andre og skiftes til at bestemme
- Kan vi lege, grine og have det sjovt sammen!
- Passer vi på tingene og rydder op efter os selv

Skolepædagogernes rolle
Som skolepædagog er du en vigtig brobygger mellem fritidshjem og skole. Du er repræsentanten ved netværksmøder for fritidshjemmet.


Skolepædagogen har også et ansvar for i samarbejde med lærerne at sikre en god kommunikation med hjemmet. Skolepædagogen sørger for at give masser af viden til forældrene om, hvad der arbejdes med i skolen og i dette arbejde er det vigtigt at skelne mellem skole og fritidshjem. Skolepædagogen har ret til at informere og tale med forældre om trivsel i skolen, når du er i skolen.


Vi vægter det højt, at skolepædagogerne får lov til at være fritidshjemspædagoger, når skolen er slut. Som skolepædagog forventer vi, at du deltager i alle fritidshjemmets aktiviteter. At du er en vigtig medspiller i teamet, at du er aktiv og reflekterende. Vi forventer at du deltager og bidrager med input på personalemøder og fællesmøder, samt er undrende og en nærværende voksen for børnene og dine kollegaer.


Børn og Bevægelse (BOB)
Vi vil gerne være med til at udvikle børnenes motoriske færdigheder og samtidig øge børnenes fysiske aktivitetsniveau.


Vi mener, at det er vigtigt, at børn bevæger sig og kan finde glæde i fysiske aktiviteter. Derfor har vi aktiviteter i alle afdelingernes aktivitetsårshjul, som forsøger at inspirere og motivere børn til at være med.


Vi forsøger samtidig at have krop og bevægelse i fokus, når vi planlægger afdelingernes fælles værksteder – og samtidig i højere grad kan få brugt de omliggende udearealer.

Vi bruger skolens gymnastiksale samt salen i Smørhullet i efterårs- og vinterperioden, da det er med til at skabe plads til gode fysiske aktiviteter.




Copyright © All Rights Reserved