Smørblomsten juni 2019

Kære alle forældre til børn på Smørblomsten


Først vil jeg sige velkommen til alle jer nye forældre, der startede 1. maj, jeg håber at I føler jer godt tilpas på Smørblomsten.


Nedtællingen til en forhåbentlig dejlig sommerferie er begyndt, og vi har et skønt sommervejr i disse dage.


Som I kunne læse i bestyrelsens brev tidligere, starter jeg som afdelingsleder på Smørblomsten til august, mere præcist mandag den 12. august når min ferie er slut.


Jeg har dog allerede været på besøg på Smørblomsten nogle dage, og jeg har også været med de små nye børn på tur, dels til Kaninlegepladsen og dels i mosen bag Husum Station for at studere de ”vanddyr”, børnene fangede med et net.


Det har været nogle dejlige ture med nogle meget søde og nysgerrige nye kommende 0. klassesbørn.


Vi har holdt et personalemøde i sidste uge, hvor vi fik planlagt frem til sommerferien, vi fik vidensdelt om de nye børn, samt aftalt at vi rigtig gerne vil have en bålplads på Smørblomstens legeplads.


Der står et skur på legepladsen, hvori der er nogle store aflåste kasser, og vi vil gerne have flyttet kasserne – nedlagt skuret og etableret en bålplads DER.


Så derfor EFTERLYSER vi nogle friske fædre, der kan hjælpe os med det OG køre træaffaldet væk - det kan selvfølgelig også være friske mødre.


Så hvis du/I syntes at det lyder som en fantastisk sjov og spændende opgave, må du/I gerne kontakte mig for nærmere aftale.
OG så spørger du/I sikkert hvornår skal det løbe af stablen??


Vi vil jo rigtig gerne have det ordnet her i sommerferien – hvis nogen har tid og overskud til det, men ellers vil vi finde en ”arbejdslørdag” efter sommerferien, hvor vi selvfølgelig vil traktere med koldt/vådt drikke og måske noget grillet spiseligt.


Lige nu vil vi bare gerne have en tilbagemelding fra jer, der gerne vil hjælpe, så finder vi en lørdag efter sommerferien.


Så er der et stort ønske fra personalet om at flytte krea ind i syværkstedet, og syværkstedet ind i krea, da syværkstedets rum er større og derved kan rumme flere børn, og krea er meget populært blandt børnene.


Når jeg starter på Smørblomsten, skal jeg selvfølgelig indgå i dagligdagen og have min del af oppasserne + uder osv., men jeg har også et stort ønske om at videreføre Annes syværksted, da jeg i tidernes morgen havde mit eget syværksted på Gule FritKlub.


Mie er begyndt at rydde op og ud på kreaværkstedet, og har allerede fundet sjove ting i gemmerne. Jeg er begyndt at rydde op og ud på syværkstedet og afprøve symaskinerne for at få dem klar til efteråret. Mie og jeg har aftalt at tage en tørn, når det passer ind i dagligdagen, og måske kan der blive tid til, at vi går fra børnearbejdet nogle dage her i sommerferien.


Casper og jeg er tilmeldt et kursus, som forvaltningen står for, så det er helt gratis. Det er et kursus, som hedder BOB (det står for Børn Og Bevægelse), hvor vi modtager ny  inspiration til at lave leg og bevægelse med børnene både ude og inde, og det  glæder vi os meget til.


Det var alt for denne gang.


Jeg glæder mig meget til at hilse på jer alle sammen efter sommerferien.


Med venlig hilsen


Hanne


PS – PS – Jeg skulle hilse fra personalet og skrive, at der stadig er nogle forældre, der ikke har givet besked om, hvornår jeres barn/børn holder sommerferie – vil I være så venlige at få det bragt i orden hurtigst muligt – TAK. Hanne

Copyright © All Rights Reserved