Smørblomsten maj 2019

Kære forældre til børn på Smørblomsten

Mikkel har desværre valgt at finde andet arbejde, hvilket vi er rigtig kede af.

Ledelsen (Danni, Bodil og undertegnede) er i fuld gang med at udarbejde en profil på en ny afdelingsleder. Vi håber at den nye afdelingsleder kan begynde omkring starten af august, og vi vil gøre vores yderste til at det bliver en afdelingsleder, der kan fortsætte med at videreudvikle arbejdet med at gøre hverdagen tryg og udviklende for børnene på Smørblomsten. Samtidig er det også vigtigt at det bliver en person der vil brænde for at fortsætte det gode samarbejde vi har i ledelsen, omkring en fælles udvikling af hele institutionen, og som også vil brænde for at implementere vores pædagogiske værdisæt i Smørblomstens hverdag.

Vores pædagogiske værdisæt vil blive offentliggjort i efteråret, når alle afdelinger er færdige med at finpudse den, og vi har vedtaget den endeligt på en pædagogisk dag, vi skal have til efteråret.

Mikkel har sammen med det øvrige personale udarbejdet en plan for tiden frem til sommerferien for jeres børn, som gerne skulle give dem en tryg og sjov hverdag fyldt med aktiviteter, der understøtter deres videre udvikling.

Jeg vil komme på Smørblomsten hver dag på forskellige tidspunkter, for at ”opsnappe” evt. udfordringer, der kunne opstå i løbet af perioden.

I er velkomne til at kontakte mig, hvis der er noget, der bekymrer jer omkring ovenstående.


Med venlig hilsen

Hanne Ite Blom
konstitueret leder

Tlf: 29 26 62 88
Mail: souschef@husumfritidsinstitution.dk

Copyright © All Rights Reserved