Nyhedsbrev 19. juni 2019

Kære alle forældre i hele Husum Fritidsinstitution


Sommeren er kommet. Den slags sommer, som både er varm og våd. Vores konstituerede leder Hanne vil skrive om, hvordan praktikken bliver omkring sommerferien i fritten, mens bestyrelsen giver et indblik i den overordnede situation for fritidsinstitutionen.
Vi i bestyrelsen har travlt med både økonomien og ledelsen af institutionen. De to ting påvirker hinanden, og derfor er der besluttet en håndfuld ændringer.


Bestyrelsen har besluttet at nedlægge souschefstillingen, så ledelsen fremadrettet består af en overordnet leder og tre afdelingsledere. Dermed sikrer vi, at der fortsat er ledelse på gulvet blandt børn og personale, og at beslutningerne i fritidsinstitutionen kan træffes med udgangspunkt i de børn, som hver dag færdes på vores afdelinger.


Nedlæggelsen af souschefstillingen er sket i samarbejde med Hanne, som er souschef og nuværende konstitueret leder. Vi i bestyrelsen er simpelthen så imponerede og glade for Hannes vilje til at træffe de beslutninger, som er bedst for vores børn og vores institution. Det er vi meget taknemmelige for.


Den 31. maj havde Mikkel, som var afdelingsleder på Smørblomsten, sidste dag. Vi i bestyrelsen overvejede vores løsningsmuligheder og holdt dem op imod resten af ledelsessituationen i Husum Fritidsinstitution. I samarbejde med Hanne og med de andre afdelingsledere, Bodil og Danni, med på råd har vi besluttet at omlægge souschefstillingen til en afdelingslederstilling på Smørblomsten.


Altså bliver Hanne afdelingsleder på Smørblomsten og skal sammen med personalet på afdelingen holde fokus på gode aktiviteter, fagligt funderede beslutninger og gode rammer for alle børn.


Dernæst skal vi i gang med rekrutteringen af en ny leder til fritidsinstitutionen. Den proces er vi startet på og er i gang med at udarbejde den profil, som vi i samarbejde med afdelingslederne mener kan føre Husum Fritidsinstitution fremad med stærkt pædagogisk arbejde og et godt og nært samarbejde med skolen.


Tidsplanen er, at vi i løbet af efteråret får en ny leder på plads. Indtil da er Hanne fortsat konstitueret leder med mulighed for at skrue op for hjælpen for vores kontormedarbejder Sonja, så Hanne kan bruge mest mulig tid på afdelingen.


Vi håber at se rigtig mange af jer til det store forældremøde 5. september, når skolen er startet igen efter sommerferien. Vi håber og regner med at kunne fortælle jer mere om ledelsessituationen og fremtiden for vores fælles frit.


Rigtig god sommer - tak for alle gode snakke vi har haft på vores kaffemøder - og husk, at vi tager imod tanker, idéer og ris/ros på formand@husumfritidsinstitution.dk eller ved en hurtig snak i garderoben på din afdeling.


På Smørblomsten er det Michael, far til Anton og Oskar fra 2.V. På Trommen er det Stine, mor til Adrian i kommende 0.V, og Ditte, mor til Oskar i 1.U. På Hvide Hus er det Gitte, mor til Valdemar i 1.X.


Husk også at du kan finde referater og nyhedsbreve på vores hjemmeside www.husumfritidsinstitution.dk.


Du kan hente dette nyhedsbrev som pdf her.

Copyright © All Rights Reserved