Byggesagen

Forløbet i byggesagen

Nyeste opdateringer står øverst.


Byggeriet sat i stå februar 2019

Lige inden jul var Gule Hus revet ned, og der er nu kun et stort hul i jorden. Efter planen skulle arbejdet med at bygge vores nye hus begynde januar/februar 2019.

Desværre er vores bygning blevet ramt af Københavns kommunes anlægsloft, og bliver IKKE bygget i år. Skolen og vi arbejder sammen om at finde en løsning på problemet så hurtigt som muligt. Når der ligger en færdig og godkendt plan, vil I få den information hurtigst muligt. Desværre er der næppe en ny bygning klar før i 2023.


Byggepladsplan oktober 2018

Nedrivningen af Gule Hus går i gang 1. november. Byggetilladelse er indhentet, selve udbuddet sendes ud i starten af november, og der kan forhåbentlig indgås kontrakt med entreprenøren i december.


Omkring den 1. november opsættes et nedrivningshegn med lukkede plader, som sikkerhed for børnene. Se byggepladsplan for nedrivningen.


Nedriviningen forventes at vare det meste af november, og Kyringevej kan være ufremkommelig i bil.


Møbleringsplan og godkendt forslag maj 2018

22. maj modtog vi møbleringsplan og godkendt projektforslag. Obs! Forslaget fylder 20 MB og kan derfor åbne langsomt.


Projektforslag april 2018

Nyt projektforslag er udsendt 17. april 2018.


Plantegning

Nyeste plantegning blev udsendt 22. februar 2018


Februar 2018

Vi har modtaget granskningsnotat og dispositionsforslag. Obs! Forslaget fylder 23 MB og kan være tungt at åbne.


Januar 2018

Endelig mulighedsanalyse for Husum Skole er udsendt, se den her.


Frem til 1. maj flytter Gule Hus gradvist inventar og materialer til Pavillonen.


December 2017

Det varslede byggemøde 14. december er blevet aflyst. I stedet vil de papirer, der skulle have været fremlagt, blive rundsendt, og man har fire dage til at kommentere. Joan videresender til bestyrelsen, så snart materialet modtages. Se byggeprogrammet her.


November 2017

Vi er blevet indkaldt til et byggemøde 14. december.


Oktober 2017

Arkitekterne ved at planlægge, hvordan den nye bygning skal se ud. Det sker selvfølgelig i samråd med os.

Vi er p.t. ved at udarbejde visioner for, hvordan alt skal se ud i januar 2020, når den nye bygning står klar. Hvad vi ønsker os, og hvordan organisationen ser ud på det tidspunkt. Selvfølgelig ud fra vores muligheder i forhold til hvad der bevilges af penge til byggeprojektet.


September 2017

Kommunen meddeler, at Gule Hus vil blive revet ned i oktober-november 2018. Børnene i Gule Hus forventes genhuset i Pavillonen frem til januar-februar 2020, hvor den ny bygning forventes klar til brug.


August 2017

Kommunen beslutter, at Gule Hus skal rives ned, og at et nyt hus med 112 pladser skal opføres.


Oktober 2016

Børne- og Ungeudvalget beslutter at bevilge penge til etablering af 45 nye pladser som tilbygning til Gule Hus.


August 2016

Fritidsreformen træder i kraft. Kommunen vurderer, at der er behov for flere pladser.

Copyright © All Rights Reserved